Ny rapport om filantropiens fremtid: Konservatisme er den største risiko

Filantropi og fremtidstænkning skal gå hånd i hånd, hvis vi for alvor skal løse de kriser, der truer vores fremtid. Sådan lyder budskabet i en ny rapport fra Philea og Instituttet for Fremtidsforskning. "Måske denne her analyse, kan give anledning til at undersøge nærmere, hvordan sammensætningen i ens bestyrelse ser ud," siger seniorrådgiver Nicklas Larsen, der en af eksperterne bag undersøgelsen.

Rap­por­ten 'Fu­tu­res Philant­hro­py: An­ti­ci­pa­tion for the Com­mon Good' byg­ger på 40 eks­per­tin­ter­views og en sur­vey-un­der­sø­gel­se med 230 re­spon­den­ter fra sto­re de­le af in­ter­es­sen­ter­ne om­kring den eu­ro­pæ­i­ske fondssektor.

“Det er en god dag på ar­bej­det i dag,” si­ger se­ni­o­r­rå­d­gi­ver ved In­sti­tut­tet for Frem­tids­forsk­ning, Ni­ck­las Larsen.

“Vi har jo li­ge lan­ce­ret vo­res lil­le ba­by,” fort­sæt­ter han med hen­vis­ning til rap­por­ten ‘Fu­tu­res Philant­hro­py: An­ti­ci­pa­tion for the Com­mon Good’, som han har brugt det sid­ste år på at ud­ar­bej­de sam­men med den eu­ro­pæ­i­ske fondsor­ga­ni­sa­tion Philea.

Rap­por­ten byg­ger på 40 eks­per­tin­ter­views og en sur­vey-un­der­sø­gel­se med fle­re end 230 re­spon­den­ter fra sto­re de­le af in­ter­es­sen­ter­ne om­kring den eu­ro­pæ­i­ske fondssektor.

Og iføl­ge Ni­ck­las Lar­sen bæ­rer rap­por­ten på et vig­tigt bud­skab, nem­lig, at der er et enormt po­ten­ti­a­le i at samtæn­ke’ filan­tro­pi og fremtidsforskning.

“Rap­por­ten er skabt af In­sti­tut­tet for Frem­tids­forsk­ning og Philea ud fra den am­bi­tion, at der er to di­sci­pli­ner - frem­tidstænk­ning og filan­tro­pi - som beg­ge ger­ne vil ar­bej­de med for­an­dring og in­flu­e­re ver­den til det bed­re, men de har ar­bej­det iso­le­ret. Vi vil så, med den­ne her rap­port, prø­ve at smel­te de to di­sci­pli­ner sam­men og ska­be et nyt sprog for, hvor­dan det vil kun­ne ske,” si­ger Ni­ck­las Larsen.

Filantropien får en unik position

Frem­tids­forsk­ning er en di­sci­plin, der op­stod i 1960’erne, og som ar­bej­der ud fra prin­cip­pet om, at frem­ti­den kan på­vir­kes på et in­for­me­ret grund­lag. Der­for ar­bej­der frem­tids­for­sker­ne bl.a. med at ska­be det in­for­me­re­de grund­lag ved hjælp af værk­tø­jer som sce­na­rie-plan­læg­ning og sy­ste­ma­tisk ud­forsk­ning af, hvor­dan ten­den­ser på­vir­ker samfundet.

“Det er en di­sci­plin, som har væ­ret, og for sin vis sta­dig er, do­mi­ne­ret kom­merci­elt af tech og in­du­stri­en ge­ne­relt, som bl.a. bru­ger det som et stra­te­gi- og ri­si­ko­værk­tøj til bl.a. de­res for­ret­nings­ud­vik­ling,” for­kla­rer han.

Om rap­p­por­ten

Rap­por­ten ´Fu­tu­res Philant­hro­py: An­ti­ci­pa­tion for the Com­mon Good´ er la­vet i sam­ar­bej­de mel­lem den eu­ro­pæ­i­ske fondsor­ga­ni­sa­tion Philea og In­sti­tut­tet for Frem­tids­forsk­ning, der er en selv­stæn­dig non-pro­fit tænketank.

Rap­por­ten byg­ger på 40 eks­per­tin­ter­views, en spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­se med 230 re­spon­den­ter og en ræk­ke ca­se­ba­se­re­de essays.

Rap­por­ten kan læ­ses i sin hel­hed her:

Men iføl­ge Ni­ck­las Lar­sen er der og­så et enormt po­ten­ti­a­le for den filan­tro­pi­ske sek­tor i at gø­re brug af frem­tidstænk­ning, hvis man vir­ke­lig vil gø­re en for­skel på lang sigt.

“Hvis vi skæ­ver til det po­li­ti­ske sy­stem, så er det of­te bun­det af en kor­te­re cy­klus i for­hold til valg­pe­ri­o­den, så vi kom­mer al­drig rig­tigt sær­lig langt ud i ho­ri­son­ten, og det er dér, ci­vil­sam­fun­det og især filan­tro­pi­en får en unik po­si­tion, for­di den kan ud­nyt­te frem­tidstænk­ning til at prø­ve at adres­se­re de pro­ble­mer, vi har på den lan­ge ba­ne, som ik­ke kan lø­ses in­den for et bud­getår el­ler en valg­pe­ri­o­de,” si­ger han.

Værktøjer til vurdering af praksis

Rap­por­ten in­de­hol­der blandt an­det en ræk­ke prak­ti­ske værk­tø­jer, man kan bru­ge til at vur­de­re og eva­lu­e­re sin egen prak­sis, or­ga­ni­sa­tion og am­bi­tio­ner. For ek­sem­pel ud fra pa­ra­me­tre som, hvor­dan man til­går sin stra­te­gi, tids­ho­ri­son­ter, læ­rings­mil­jø, hvor­dan ens gover­nan­ce-stra­te­gi og sty­re­form ser ud i or­ga­ni­sa­tio­nen, hvor­dan man til­går sy­stem­for­an­drin­ger og sam­ar­bej­der, hvor­dan man ud­vik­ler si­ne pro­gram­mer, hvil­ket de­sign, er de fun­de­ret på, om man har en kul­tur, der er dre­vet af in­nova­tion og eks­pe­ri­men­te­ring og om man til­de­ler res­sour­cer til frem­tidsprak­sis i ens organisation.

“Det er ik­ke for­di, vi me­ner, man skal gø­re alt på en ny må­de. Der er rig­tig man­ge go­de etab­le­re­de må­der at ar­bej­de på i filan­tro­pi­en, men som vi kan se i sur­vey-ana­ly­sen, si­ger man­ge af re­spon­den­ter­ne selv, at nog­le af de stør­ste ri­si­ci for filan­tro­pi­en i frem­ti­den er kon­ser­va­tis­me,” si­ger Ni­ck­las Larsen.

Ni­ck­las Lar­sen (Fo­to: David von Becker).

Han for­tæl­ler, at em­net blev bragt på ba­ne i en stor del af de 40 kva­li­ta­ti­ve in­ter­views, hvil­ket gjor­de, at kon­ser­va­ti­ve be­sty­rel­ser blev ta­get med som svar­mu­lig­hed i den kvan­ti­ta­ti­ve un­der­sø­gel­se, hvor der blev spurgt til, hvil­ke ri­si­ci re­spon­den­ter­ne me­ner der er for frem­ti­dens filantropi.

Konservative bestyrelser er største frygt

Flest re­spon­den­ter - he­le 42 pct. - vur­de­re­de, at kon­ser­va­ti­ve be­sty­rel­ser ud­gør den stør­ste ri­si­ko. Næst­f­lest - 37 pct. - vur­de­re­de, at lang­som til­pas­ning ud­gør en ri­si­ko, og 32 pct. vur­de­rer, at et for enø­jet fo­kus på main­stream-agen­da­er er en udfordring.

“Rig­tig man­ge ser alt­så en tra­di­tio­nel og kon­ser­va­tiv sek­tor med hø­je bar­ri­e­rer, som og­så kan væ­re lang­som til at om­stil­le sig til de for­an­drin­ger, der er i omverdenen.”

“På trods af, at det er en sek­tor der ar­bej­der rig­tig me­get med for­an­dring, så er der sam­ti­dig rig­tig man­ge, som gør hvad man al­tid har gjort og der­af kan kom­me til at fo­ku­se­re på nog­le main­stream-agen­da­er, frem for at le­ve op til sit po­ten­ti­a­le som for­an­drings­a­gen­ter,” si­ger han.

Han vur­de­rer, at re­spon­den­ter­nes frygt for et for enø­jet fo­kus på main­stream-agen­da­er hæn­ger sam­men med bå­de dét at om­sæt­te sig lang­somt til sam­funds­for­an­drin­ger og med de kon­ser­va­ti­ve bestyrelser.

Han frem­hæ­ver des­u­den be­sty­rel­ser­nes sam­men­sæt­ning som en mu­lig for­kla­ring på, at net­op den svar­mu­lig­hed bo­ner ud.

“Hvem er det, der sid­der i be­sty­rel­sen, og hvor­dan er den med til at ska­be for­an­dring ud fra de per­spek­ti­ver, som den er skabt af? Hvis den er tra­di­tio­nel, er den må­ske der­ef­ter. Må­ske den­ne her ana­ly­se, kan gi­ve an­led­ning til at un­der­sø­ge nær­me­re, hvor­dan sam­men­sæt­nin­gen i ens be­sty­rel­se ser ud,” si­ger han.

Fremtidens Europa

Ni­ck­las Lar­sen fryg­ter en le­gi­ti­mi­tetskri­se, hvis ik­ke fonds­sek­to­ren for­mår at kom­me kon­ser­va­tis­men til livs.

“Jeg tror, at hvis det ik­ke æn­drer sig, så er der fa­re for, at man kan ta­le om re­le­vans og om, hvor­dan filan­tro­pi­en kan bli­ve an­sku­et i for­hold til at le­ve op til sit for­an­drings­po­ten­ti­a­le og sit sam­funds­ansvar”, si­ger Ni­ck­las Larsen.

“Fa­ren ved ik­ke at få gjort op med et for enø­jet fo­kus på main­stream-agen­da­er gør jo, at man kom­mer til at hol­de fast i de agen­da­er og pro­ble­mer, vi har kendt rig­tig læn­ge og må­ske kom­mer til at neg­li­ge­re de pro­ble­mer, der er på vej. Og på den må­de hå­ber vi på, at kun­ne star­te di­a­lo­gen om, hvil­ken rol­le man spil­ler i for­hold til ik­ke ba­re at luk­ke hul­ler­ne, men og­så at ska­be den frem­tid, vi ger­ne vil hen imod,” si­ger han og fortsætter:

“Frem­ti­dens Eu­ro­pa ser ik­ke ud som i går; vi be­hand­ler i ud­gi­vel­sen en mas­se for­an­drings­dyna­mi­k­ker. Så vi læg­ger op til, at det er no­get med at ha­ve det lan­ge lys på, at ken­de si­ne mær­kesa­ger, men sam­ti­dig de­di­ke­re en del af si­ne res­sour­cer til ud­forsk­ning og til at ska­be nyt. Vi kom­mer ik­ke no­gen veg­ne ved at for­læn­ge for­ti­den med bræd­der. Når vi skal ind i frem­ti­den, og gør som vi al­tid har gjort, er der ri­si­ko for, at vi over­ser no­get, slut­ter han.”

 

Fire principper for at integrere fremtidstænkning i filantropisk praksis

Rap­por­ten præ­sen­te­rer fi­re nøg­le­prin­cip­per for, hvor­dan man kan in­te­gre­re frem­ti­den i sin filan­tro­pi­ske praksis:

Ka­ta­lysér sy­ste­misk forandring
Sy­ste­misk for­an­dring kræ­ver fo­kus på de grund­læg­gen­de år­sa­ger til pro­ble­mer­ne. Der skal i den sy­stem­for­an­dren­de til­gang ar­bej­des i al­li­an­cer og part­ner­ska­ber på tværs af sek­to­rer, magt­po­si­tio­ner og fag­fel­ter, og fon­de kan hjæl­pe med at byg­ge bro og age­re facilitator.

Skab til­lids­ba­se­re­de samarbejder
Pri­o­ritér lo­kalt ejer­skab og bot­tom-up en­ga­ge­ment ved at pla­ce­re fæl­les­ska­ber­nes hold­nin­ger og be­hov først i be­slut­nings­pro­ces­sen og i im­ple­men­te­rin­gen af pro­gram­mer. Etablér lang­sig­te­de, gen­si­digt an­svar­li­ge re­la­tio­ner, de­cen­tra­lisér magt og lad be­sty­rel­ser­ne re­præ­sen­te­re de fæl­les­ska­ber, de tjener.

Fo­kusér på nyopdagelse
En eks­pe­ri­men­te­ren­de kul­tur er af­gø­ren­de for at ska­be trans­for­ma­ti­ve for­an­drin­ger. Skab der­for et in­ter­nt mil­jø, der un­der­støt­ter ud­forsk­ning af nye me­to­der og læ­ring fra fejl, og sam­ar­bejd med part­ne­re, der ak­tivt bi­dra­ger til in­nova­tions­øko­sy­ste­mer og ska­ber ny vi­den og teknologi.

Kul­tivér det lang­sig­te­de perspektiv
Eva­luér be­slut­nin­ger og hand­lin­ger ud fra de­res po­ten­ti­a­le til at på­vir­ke frem­ti­di­ge ge­ne­ra­tio­ner. Hav en fremadsku­en­de til­gang, for ek­sem­pel ved at gø­re brug af fler­åri­ge be­vil­lin­ger for øget flek­si­bi­li­tet, og sørg for, at der er gen­nem­sig­tig­hed og in­klu­sion i be­slut­nings­pro­ces­sen for pro­gram­mer og bevillinger.

 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer